Dansk Solarie Forening

De fire hovedelementer, vores liv og velvære afhænger af, er luft, vand, jord og sollys. Der ville ikke være noget liv uden solen – men et liv med for meget sol er heller ikke godt.

Sollys
Sollysets “ultraviolette stråler”– UVC, UVB og UVA – udsendes af solen og UV-lamper. UVC-stråler, som er de farligste for menneskets fysiologi, bliver filtreret fra af ozonlaget i den øvre atmosfære, men en vis del UVB (som kan forårsage solskoldning og øjenskader) og UVA når frem til jordens overflade. Styrken afhænger af solens vinkel – dvs. den geografiske position, årstid og tidspunktet på dagen.

UV er usynligt. Folk, der opholder sig udenfor, bliver udsat for forskellige grader af UV, og de er ofte ubevidste om solens styrke.

Lamper i solarier simulerer solen og udstråler UVA og UVB, men de går et trin videre og styrer effekten i kraft af en afbalancering af UV for at minimere risikoen for solskoldning og maksimere muligheden for at opnå en brun kulør. Vi ved godt, det ikke er muligt at styre solen! Teknologien inden for lamper til solarier er genstand for løbende forsknings- og udviklingsprogrammer, således at man kan være på højde med undersøgelsesresultater om virkningen af UV.

Sådan bliver huden brun

Vores naturlige hudfarve bestemmes af vores pigment i huden – melanin – og tilstedeværelsen og omfanget af melanin hos et individ er afhængigt af arvelige faktorer. Når vores hud bliver udsat for UV, påbegynder celler dybt nede i huden – såkaldte melanocytter – en proces, hvorved der produceres mere melanin. Denne proces giver huden dens brune farve, når den stiger op til hudens overflade. UV får også hudens ydre lag til at blive tykkere. Det er kroppens måde at opbygge beskyttelse mod UV og undgå solskoldning.

Mennesker reagerer forskelligt på UV-stråler – mennesker med mørk hud producerer hurtigere og nemmere melanin. Huden hos nogle mennesker med meget lys hud indeholder meget lidt melanin, og selv når de udsættes for UV, kan de ikke danne melanin. Dermed bliver de hverken brune i sollys eller i et solarium.

Hvis den naturlige bruningsproces bliver fremskyndet, opstår der solskoldning. Vores hud har en naturlig reparationsmekanisme, men hvis den bliver udløst for ofte, kan den blive nedslidt og resultere i varig skade på huden.

D-vitamin – solskinnets vitamin

D-vitamin er afgørende for et godt helbred. De fleste europæere får for lidt D-vitamin, især i vintermånederne, da sollyset indeholder for lidt ultraviolet lys.

Lægevidenskabelige undersøgelser har dokumenteret fordelene ved D-vitamin i forbindelse med:

• Cellernes sundhedstilstand: herunder bryst-, tyktarms- og prostatakræft
• Knoglernes sundhedstilstand: herunder osteoporose, osteomalaci og hoftebrud
• Organernes sundhedstilstand: herunder forhøjet blodtryk, hypertoni og hjertesygdomme
• Den mentale sundhedstilstand: herunder SAD, PMS, depression og generel sindsstemning
• Autoimmune sygdomme: herunder sclerose, Type 1 diabetes og rheumatoid arthrit
• Hudsygdomme: herunder psoriasis
• Overvægt og motionsøvelser

Sollys er den mest naturlige og effektive måde til at få D-vitamin.

I den lægevidenskabelige verden er det ubestridt, at mennesket i dets naturlige tilstand får 90 % af D-vitaminer via huden, dvs. fra sollys. Menneskets “design” er af en sådan karakter, at vi kun får 10 % via kosten, så sollys er afgørende for at kunne fylde op med de D-vitaminer, vi så desperat har brug for (se forudgående kapitel).

I dag arbejder og lever de fleste af os inden døre under kunstigt lys og får ikke det sollys, vores forfædre fik udenfor om dagen. Det forhindrer os i at opretholde et optimalt D-vitaminniveau og opbygge et “D-vitaminlager” hen over vinteren, mens solen er for svag. På grund af vores ændrede livsstil lider mange af os – selv om foråret og sommeren – under følgerne af utilstrækkelige D-vitaminniveauer, endsige opbygningen af et lager til vinteren. Det er derfor førende D-vitamineksperter råder os til at opsøge moderat sollys mindst to gange om ugen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange gange om ugen er det fornuftigt at gå i solarium?

Mennesker med hudtype 1; børn under 18 og mennesker på visse former for medicinering, som kan forårsage lysfølsomhed; mennesker med hudkræft i familien bør slet ikke gå i solarium eller solbade. Moderat solbadning 2-3 gange om ugen er OK for alle andre, men sørg for at lade huden hvile i mindst 24 timer mellem hver gang og mindst 48 timer for hud type 2. Den europæiske norm anbefaler, at man ikke overstiger 60 gange om året.

Hvad er en solarium-time?

En solarium-time er det tidsrum, det tager for at nå et individs MED (minimale erythemogene dosis – rødmen). Dette er punktet inden overeksponering og solskoldning, som altid skal undgås. En time vil derfor afhænge af typen af solarium, der benyttes, hudtypen hos den person, der anvender det og omfanget af deres solbrændthed. Man må aldrig solbade udendørs samme dag, som man går i solarium.

Kan jeg få hudkræft ved at gå i solarium?

Medicinske og videnskabelige undersøgelser peger på overeksponering – solskoldning – som den faktor, der øger risikoen for at udvikle hudkræft, især hvis solskoldningen finder sted i barndommen. Det at anvende et solarium på en kontrolleret måde, er et middel til at opnå din solbrune kulør og dit D-vitaminniveau via en eksponering for UV.

Hvad er fordelene ved at bruge et solarium?

Solarier giver en kontrolleret måde at opnå en brun kulør på og kan sikre, at der opnås og fastholdes tilstrækkelige D-vitaminniveauer (se afsnit om D-vitamin for yderligere oplysninger om dette emne). At blive brun i solen betyder at kroppen kan blive udsat for forskellige grader af UV-stråler afhængigt af tidspunktet på dagen, sted i verden, måned på året osv. Med et solarium kan der udformes et program til opnåelse af en brun kulør, som sikrer, at den hudtype og typen af det solarium der anvendes, bliver taget i betragtning for at sikre, at overeksponering, herunder risikoen for solskoldning, undgås.