Dansk Solarie Forening

dsf logo til udskrifter.

Stikprøve afslører fejl

Pressemeddelelse fra Dansk Solarie Forening

Til offentliggørelse torsdag den 22. april 2010 – 23.45

PROBLEMER MED MANGLENDE SOLARIEBRILLER I FEM SOLARIER

Politiken har gennemført en stikprøvekontrol i fem DSF certificerede solarier i København.

Kontrollen har vist, at der i de pågældende centre sløses med adgangen til solariebriller og i et enkelt tilfælde også med den DSF påbudte røgalarm, der angiveligt var nedtaget i én af solkabinerne.

Nogle vil måske betragte det som mindre afvigelser fra den certificerede standard, men Dansk Solarie Forenings holdning er klar; NUL fejl er målet!

Vi har med øjeblikkelig virkning fjernet de pågældende centre fra listen med certificerede centre og de vil først være at finde der igen, når tingene er konstateret bragt i orden.

MERE KONTROL VELKOMMEN

DSF vil samtidig gerne slå fast, at vi hilser enhver form for kontrol velkommen og vi modtager gerne underretning om konstaterede afvigelser, uanset om indberetningen kommer fra den kontrollerende myndighed (Sikkerhedsstyrelsen), andre solarieoperatører, journalister – eller fra solariernes gæster.

I forbindelse med branchecertificeringens fase II – vil der på DSF’ initiativ blive indsat en ekstra uvildig kontrolinstans, der vil udføre stikprøvekontol af certificerede solarier.

Kontrollen af de certificerede solarier vil herefter omfatte: Ét årligt certificeringsbesøg fra DSF, løbende kontrol udført af DSF teknikere i forbindelse med servicebesøg, uvildig stikprøvekontrol, samt naturligvis Sikkerhedsstyrelsens overordnede kontrol.

OPFORDRING TIL SOLARIEGÆSTEN

Afslutningsvis vil Dansk Solarie Forening opfordre til, at de solbadende er opmærksomme på rådene om solbadning med omtanke i solarier.
Læs og følg den vejledning der skal være i centeret. Vær specielt opmærksom på den anbefalede behandlingstid og de forhold hvor solbadning frarådes (f.eks. for unge under 18 år).

Kun derved opnår man den ønskede kosmetiske og biologiske effekt af solbadningen.

SOL MED OMTANKE

Sol og solarium, der nydes med omtanke så forbrænding undgås, er et positivt bidrag til velbefindende.

Regelmæssig brug af solarium – én til to gange om ugen – øger kroppens egenproduktion af D-vitamin (25(OH)D3 med 92% (Alina Carmen Porojnicu et al).
D-Vitaminmangel er udbredt og i stigning i den danske befolkning, og sættes i forbindelse med en lang række alvorlige sygdomme herunder kræft, kredsløbssygdom og knogleskørhed, der årligt invaliderer i tusindevis af danskere – og påfører sundhedsvæsnet betydelige omkostninger.

//

For yderligere oplysninger kontakt DSF pressekontakt Henrik Marx på tlf. 2190 6099

Tilmelding til nyhedsbrev

Indlæser...Indlæser...


Holdninger

Sollys og solarium har samme virkning

Der er intet belæg for at påstå, at solarium skulle være mere skadeligt end sollys. Stigningen af tilfælde af hudkræft begyndte flere årtier før åbningen af det først solcenter.

Viden

Kræft og solarier

Her finder du henvisninger til en række relevante videnskabelige artikler, der er publiceret af anerkendte forskere i akademiske tidsskrifter.

Dansk Solarie Forening (DSF)
,
; E-mail: • Pressekontakt: +45 2190 6099