Dansk Solarie Forening

dsf logo til udskrifter.

De kommunale fritidstilbuds solarier

Mange borgere har glæde og gavn af de solarier, som hører under kommunernes fritidstilbud.

WHO har ikke erklæret solarium lige så kræftfremkaldende som rygning. Tværtimod risikerer den forvrængede debat at skade folkesundheden. Derfor er det en forkert præmis at lægge til grund for debatten om, hvor vidt fritidstilbuddene i landets kommuner må have lov at drive solarier.

I WHO’s undersøgelse står der kort og godt, at solarium sammen med almindeligt sollys og for eksempel rødvin og saltede fisk er kræftfremkaldende i højere eller lavere grad.

Mytedannelsen og forvirringen om WHO’s undersøgelse er et lysende klart eksempel på de misforståelser om virkningen af sol og solarium, som følger, når medierne vælger skræmmekampagnen frem for saglighed.

Konsekvenserne for folkesundheden kan blive alvorlige. Landets eksperter er enige om, at danskerne mangel på D-vitamin er et væsentligt problem, der øger risici for nedsat immunforsvar, hjertekarsygdomme, knoglesygdomme og mange andre alvorlige sygdomme. Sol er kroppens vigtigste kilde til D-vitamin, og behovet kan ikke dækkes med normal kost. Her har solcentre en positiv rolle at spille ved at tilbyde sol i kontrolleret form.

Sådan tager du sol med omtanke
Man skal naturligvis følge rådene om sund solbadning både i det fri og i solariet. Som forbrugervejledning har Dansk Solarie Forening indført en certificering, der garanterer, at godkendte solcentre lever op til strenge krav om sikkerhed og vejleder sine brugere om, hvor meget sol man må tage. En vejledning der udarbejdes i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen.

Sol og solarium har mange positive virkninger, når det nydes med omtanke – og ligeså negativ effekt kan det have, hvis det overdrives. Dæmoniseringen af sol og solarium er en farlig tendens, fordi sol, solbadning og et aktivt udeliv er noget af det, der giver det moderne menneske sundhed, velvære og livskvalitet.

Selv om solarierne nu møder kritik, bør kommunale politikere bevare overblikket. Et sikkert solarium er en mulighed for at nyde fordelene ved sol under kontrollerede forhold og med fuldstændigt overblik over, hvor meget sol man får, hvor lang tid man er i solen, og hvor tit man får sol.

Certificering bør være en selvfølge af hensyn til borgernes tryghed og ret til selv at træffe et oplyst valg.

Tilmelding til nyhedsbrev

Loading...Loading...


five + two =

Holdninger

Sollys og solarium har samme virkning

Der er intet belæg for at påstå, at solarium skulle være mere skadeligt end sollys. Stigningen af tilfælde af hudkræft begyndte flere årtier før åbningen af det først solcenter.

Dansk Solarie Forening (DSF)
,
; E-mail: • Pressekontakt: +45 2190 6099